Renovering af Kentiavej

På foreningens generalforsamling den 3. marts blev det besluttet at renovere Kentiavej i 2015.

Renoveringen starter mandag den 17. august og forventes at vare ca. 6 uger.

Renoveringen udføres af Kamco A/S, der også renoverede Funkiavej Øst. Kentiavej vil blive renoveret efter samme høje standard som Kentiavej Øst.

Der vil i arbejdsperioden være gennemkørsels- og parkeringsforbud på Kentiavej, ligesom ind- og udkørsel til og fra de pågældende grunde periodevis kan være vanskelig. Beboerne på Kentiavej bedes derfor parkere på de nærliggende veje i arbejdsperioden. Det kan til tider være lidt vanskeligt, men det er vigtigt for renoveringsprojektets tidsplan og økonomi, at entreprenøren har uhindret adgang til vejbane og fortove.

I forbindelse med renoveringen af fortovet, vil der blive nedlagt nye fliser over alt. Fortovets bagkant (stykket fra fortovsfliserne til grunden) retableres for foreningens regning med grus eller græs. Retablering med asfalt (”sorte fortove”) er grundejerforeningen uvedkommende og skal, såfremt det overhovedet ønskes, ske for grundejerens egen regning og efter individuel aftale mellem den pågældende grundejer og Kamco A/S.

Konkrete spørgsmål vedrørende selve anlægsarbejdet bedes rettet til Kamco A/S på stedet.

Spørgsmål af mere generel karakter vedrørende renoveringsprojektet bedes rettet til bestyrelsen på mail, bestyrelsen@gf-hejmdal.dk.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Grundejerforeningen Hejmdal


Påbud om vejrenovering
December 2015